Næslandet.dk

Tankespindlere

 

Tankespindlere er væsener udviklet af Asaph Phobos. I nutidens Næsland er de givet videre til hans arving, Lucili Bistorta.

Det er sorte edderkoppelignende væsener, som er i stand til at trænge ind i et offers sind, hvor de forvirrer og aflæser dennes tanker - som regel uden at offeret er klar over det - men de kan også afsløre hændelser, som kun offeret har været vidne til.

I hvile befinder tankespindlerne sig inde i Lucilis hoved, men de aktiveres, hvis nogen forsøger at trænge ind i hendes sind via en tankerejse. Her vil de forsøge at svøbe angriberen ind i sort spind og dermed fastholde denne i Lucilis sind for evigt.

Den magi, der udføres under en tankerejse - som er Lysfolkets pendant til Lucilis tankespindlere - kan kun varetages af yderst magtfulde trolddomskyndige, som eksempelvis troldmanden Marddin Radulfir, der er Lysfolkets dronning Ingaeas nærmeste rådgiver eller dronningen selv.

Tankespindlerne kan dog også materialisere sig fysisk og anvendes i kamp mod Lysfolk.