Næslandet.dk

Næslandsheksene

 

Næslandsheksenes hjemsted er Nordkronen.

De lever en stor del af deres liv under havets overflade, hvor de jager alle former for fisk og hvaler. Med tiden har de udviklet mange fælles fysiske træk med dyrene i havet.

De er enten høje og firskårne eller små og krumbøjede, og de er alle omgærdet af en ram stank af fisk.

De fleste af dem er frygtindgydende og temperamentsfulde, og de kan være utilregnelige.

I stedet for hår på hovedet er de udstyret med et væld af små finner. Øjnene er store og flade som hos fisk, og uden øjenlåg - en gennemsigtig hinde glider i stedet for øjet, når det skal fugtet over vand. Munden er læbeløs og bred og fuld af små spidse tænder. Huden changerer i forskellige grå nuancer og er spættet, som hos sæler, men skællet som hos fisk.

Heksene er ligeledes udstyret med skarpe kløer på hænder og fødder. De har svømmehud mellem tæerne og bevæger sig barfodede rundt. Deres klædedragt består af tætsiddende fiskeskind, og de bærer hvide eller lysegrå kapper med store hætter. Kapperne er som regel sorte og forrevne for neden.

Heksene er dog i stand til at forvandle sig til smukke kvinder, hvis de vil. Dette gælder i særdeleshed, når de plejer seksuel omgang med Bjørnekrigere.

De hekse eller heksemestre, der befinder sig andre steder i landet end på Nordkronen, er som regel udstationeret til at sikre landet med magiske værn eller opretholde kontrol med Skelvogterne. Heksene tjener således Lysfolket, men foretrækker at holde sig for sig selv. De bryder sig ikke om at opholde sig inden døre eller i nærheden af store menneskemængder.

For dem, der befinder sig blandt Lysfolk i længere tid, sker det, at deres udseende ændrer sig, så de efterhånden ligner Lysfolket mere og mere. En svag glitren fra skællene i deres hud og klolignende negle afslører dog deres slægtskab med heksene for den opmærksomme.

De mange hekseklaner er opdelt i mindre roder. Langt størsteparten er kvinder, men der findes også en del mandlige hekse, kaldet heksemestre. 

Nutidens Næslandshekse er stærkt på vej til at uddø, da de heksemestre, der er tilbage, er fåtallige, og en del er for gamle til at forplante sig. 

Desuden tager det op til fem år for en heks at gennemføre et svangerskab, og afkommet skal leve mindst halvtreds år, før det bliver i stand til at forplante sig og udøve magi.

Derfor er nutidens Næslandshekse mere interesseret i at passe sig selv og ikke blande sig for meget i konflikten mellem Radixfolket og Lysfolket.

Næslandsheksenes afkom befinder sig under hele svangerskabet i en boks af is, som smeltes, når fødslen finder sted.

Ved fødslen tildeles den nyfødte et vandskind indeholdende den smeltede is og det fostervand, den har ligget i.  

Vandet er magisk og kan forvandle sig til et isblad, når det hældes ud i luften.

Dette isblad er et flyvende fartøj, som kan transportere otte-ti personer. Det er aerodynamisk, formet som et vissent, delvist sammenrullet blad og kan komme op i meget høj fart.

Isbladet holder som regel heksens eller heksemesterens levetid ud, hvilket er op til adskillige hundrede år.