Næslandet.dk

Jorddrager

 

Jorddrager er det første væsen, som Lucili skabte, da hun var ganske ung.

Legenderne fortæller om enorme, vingeløse drager, der i ældgammel tid levede lige under jordoverfladen, usynlige for intetanende forbipasserende.

De fandtes som regel i småbakket terræn, hvor deres puklede rygge skabte landskabets former.

Disse fortællinger gik hånd i hånd med fortællinger om bakker, der bevægede sig og sågar flyttede sig så meget, at folk fór vild og omkom af sult. Eller også åbnede bakkerne sig, så folk blev opslugt af jorden.

Fortællingerne blev ofte brugt til at sætte en skræk i livet på de børn, som truede med at stikke af hjemmefra.

Det var fortællinger som disse, der inspirerede Lucili som barn til at udvikle jorddragerne ved at bruge firben, og dragerne blev sat til at vogte over den smalle strimmel land, der forbinder Strigahalvøen med resten af Næslandet.

Dragerne er dog ikke særligt effektive i forhold til Lucilis senere udvikling af væsener. De er bundet til området omkring det bakkedrag, hvori de hviler; de kan ikke flyve eller spy ild, og de er følsomme overfor hård kulde, da de er vekselvarme.

Men da landstrimlen er meget smal, udgør de alligevel en betydelig trussel for intetanende folk, der ønsker at passere området til fods eller til hest.

Dragerne har blåhvide skæl, der bryder i brand, når nogen nærmer sig. Derfor er rygende græs tegn på, at dragerne snart går til angreb i et inferno af brændende græs og jordklumper, der flyver gennem luften.