Næslandet.dk

Bøgerne

  

Forside Næslandet1.jpg

Klik på coveret for læseprøve 

'"Det lykkedes nogen at bringe Annitempernes kræfter under kontrol." Radulfir mødte hendes blik. "Det er de ånder, der bestemmer naturens gang," tilføjede han.

Hun nikkede.

"Deres kræfter blev brugt til at nedkalde en forbandelse over Lucili," fortsatte han og lagde sine hænder til hvile på sadlen. Han sænkede stemmen. "Hendes krop følger naturens cyklus, som var den en plante, og det har den gjort i omtrent to hundrede år nu," forklarede han. "Hun fødes, spirer, blomstrer og visner hen for til sidst at gå i opløsning og dø - år efter år. Når hun dør, lægger hendes krigere resterne af hende i en kiste med jord og afventer foråret."

Oona snappede efter vejret. Det var dét, hun havde set på Tretinder. Hun havde set Lucili dø ... men blot for senere at genopstå.'

 

 

Næslandet forside bind 2, færdig, JPEG.jpg

Klik på coveret for læseprøve

'Med et brag gik døren i bag hende, og hun modstod fristelsen til at vende sig om. Hendes mave var i oprør, og hun knugede hårdt om sværdskæftet, mens hun stirrede på ham.

Dagdrømmeren slog smæld med tungen og rystede på hovedet inde i kappens hætte. Han spyttede på gulvet og skrev videre uden at se op.

"Det kan du ikke bruge til noget her," hvislede han.

Hun rynkede brynene.

"Sværdet," sagde han blot.

Hun betragtede gåsefjeren i hans hånd. Spidsen krattede mod pergamentet, som ville den tilføre det mest mulig smerte. Så gispede hun, da hun fik øje på hans hænder, der var den eneste synlige del af hans krop.'

 

 

Næslandet3 forside jgp

Læseprøve på vej

'Oona opdagede pludselig, at hun stod og borede Ildkvisten ind i bogryggen. De sortsvedne bogstaver, som dannede hendes fars navn, var begyndt at ryge, og gnister sprang fra Ildkvistens spids.

Vivien var standset op ved siden af hende.

"Oona," lød hendes stemme. "Hvad sker der?"

"Det … det er min fars bog," hviskede Oona uden at være i stand til at trække kvisten væk fra bogryggen. Hun stod som lammet; følte, at hvis hun trak Ildkvisten væk, ville hendes far forsvinde for altid.'


   

Forside Næslandet 4

Læseprøve på vej

'Hver en krog var tom; tømt for den skygge, der havde samlet sig foran ham. I stedet lå de badet i et sælsomt, glimtende lys, som om månelyset havde taget skyggernes plads.

Dolomedes tav og stirrede på den høje masse af sort uigennemsigtig skygge, der tårnede sig op over ham midt ude i gaden.

 "Du er ikke Mengiel … søn af Lysfolket," lød en stemme inde fra mørket. "Sig frem … Hvad vil du mig?"

Dolomedes mærkede hårene rejse sig i nakken. Dæmonens stemme var ikke særlig høj. Alligevel føltes det, som gik den gennem hans kød og knogler som en sløv sværdklinge.'

 

 

Serien om BRØDRE AF BLODET består af fem bind og er udkommet både på dansk og britisk engelsk.

Scroll ned og klik på covers for at se læseprøver;-)

Cover BaB1

Klik på coveret for læseprøve

'Brothers of Blood 1', page 26:

BoB1, page 26 

 

 

Cover2 BoB

Klik på coveret for læseprøve

'Brothers of Blood 2', page 43:

BoB2, page 43

 

 

 

Cover3 BoB

Klik på coveret for læseprøve

'Brothers of Blood 3, page 20: 

BoB3, page 20

 

 

Cover4 BoB

Klik på coveret for læseprøve

Brothers of Blood 4, page 7:

BoB4, page 7 

 

  

Cover5 BoB

Klik på coveret for læseprøve

'Brothers of Blood 5, page 20: 

Bob5, page 20


Cover1 BaB

Klik på coveret for læseprøve

 

Cover2 BaB

Klik på coveret for læseprøve 

 

Cover3 BaB

Klik på coveret for læseprøve 

 

Cover4 BaB

Klik på coveret for læseprøve 

 

Cover5 BaB

Klik på coveret for læseprøve

Anmeldelser

  

6 ud af 6 stjerner til Næslandet 1;-)

'... På den allerførste side får man en fornemmelse af 'Skammerens Datter'. Og man ved, at det bliver godt, hvis en anden bog kan minde om en storsælgende bog fra side et af.

Dog minder den ikke kun om 'Skammerens Datter'. På nogle punkter overgår den faktisk!

Ja, jeg blev også selv overrasket, for jeg er ellers trofast Lene Kaaberbøl fan. Men nu har hun fundet sin overmand, eller rettere overdame ...'

https://www.deungesord.dk/naeslandet-1-legenden-om-querqus-skjoldet-af-eva-egeskjold/

De Unges Ord, november 2017

 

 

FANTASTISK anmeldelse af Næslandet 4 på Bogrummet!
Anmelderen giver FEM ud af FEM stjerner og skriver blandt andet:

'... Så kom slutningen og forfatteren har gjort det igen. Skrevet en fantastisk og hæsblæsende slutning på hele Næslandet serien ...'


'... Det er fænomenalt godt håndværk af denne forfatter. En eventyrserie som alle bør stifte bekendtskab med ...'

'... fordi alt er beskrevet rigtig godt, så føler man sig bare til stede i denne eventyr verden. Denne verden som har så mange facetter at byde på. Det er dragende og intenst. Underholdende og tankevækkende. Det hele på en gang. Og det skal forfatteren have stor ros for ...' 


'... Jeg er fan, og jeg håber, at der er nogen, som en dag vil kigge nærmere på denne serie, da jeg er sikker på, den både kunne være god som tegnefilm og som spillefilm. Men det ville være et stort projekt! ...'

 Bogrummet, november 2017

 

Review af Næslandet 4 - Asaphs Rige. FEM ud af FEM stjerner på Goodreads!

'... Hold nu op en bog!!! Eva Egeskjold gør det igen! Jeg har ventet længe på at få den sidste bog i serien, og for pokker hvor var den hele ventetiden værd. Jeg var opslugt fra side 1, den var simpelthen så spændende, utrolig svær at slippe og ikke mindst nervepirrende.

Bogen er fuld af action, og beskrivelserne i bogen er fantastiske, og man sidder flere gange og tænker hvad, der mon kommer til at ske i næste kapitel. Efter at have læst bogen færdig, har jeg det nærmest som om jeg selv har deltaget i kampene og fulgt Oona og de andre gennem alle de udfordringer, de sammen og hver især har mødt på vejen.

Næslandet er helt bestemt blevet til en af mine yndlings bogserier, og jeg håber virkelig på en dag at høre mere fra det her univers. Kort sagt jeg elskede bogen og vil anbefale serien til alle, der elsker en god bog ...'

Goodreads, oktober 2017


Anmelder Steffen Larsen, Politiken, om Næslandet 1+2+3+4:

'IMPONERENDE, VELKOMPONERET OG ORIGINAL.'

Steffen Larsen, anmelder på Politiken, oktober 2017

 

Første anmeldelse af Næslandet 4 - Asaps Rige giver fuldt hus!

Fem ud af fem stjerner!

'... hvor var det en lang og twisted vej til slutningen, fuld af overraskelser - den slags overraskelser der efterlader dig med åben mund og polypper af den allerbedste slags ...'

'... Den 3. bog var virkelig nervepirrende, og den her er lige så spændende, hvis ikke mere ...'

'... man kan hele tiden følge alle plottrådene og personerne nærme sig det punkt hvor det hele fletter sig sammen og går op i en højere enhed, og det var mega fedt og mega spændende! ...'

'... Det går ikke nemt til, og der er masser af bump på vejen, forudsete og uforudsete, og helt til den sidste side sidder man på kanten af stolen af spænding, det var virkelig fantastisk! ...'

'... det var den perfekte slutning, spændende og nervepirrende og fuld af fantastiske karakterer ... alt det jeg havde håbet den var ...'

 Sus' bogblog, oktober 2017

  

Rigtig flot anmeldelse af Brødre af Blodet! 

'... fantastisk fantasyfortælling, som er uhyre spændende og let at læse ...' 

'... Jeg læste alle fem bøger i træk, og de holdt mig fanget fra første side ...'

'... Historien om Bjarke og Laust holder maks, og hvis de danske filmselskaber har lyst til at smide Brødre af Blodet på biografplakaten, (for ja, det kunne den SAGTENS leve op til!) så skal jeg helt klart ind og se den ...'

'... Jeg giver som bekendt ikke stjerner, men nu hvor jeg taler om filmatisering osv., så er det nok ikke svært at regne ud, hvor højt på skalaen, vi befinder os ...'

Drengetiltjeneste, Instagram, juli 2017

 

Wauw, for nogle anmeldelser af Næslandet 1+2+3! 

'... Hvis vi starter fra begyndelsen, så var jeg helt vild med bogens univers. Det er originalt, magisk og fyldt med spændende væsener, som i den grad er med til at vække universet til live. Også Næslandets historie er godt udtænkt, og det magiske system virker logisk og sammenhængende - så meget som magi nu kan virke logisk. Jeg var især vild med inddragelsen af årstiderne og Lucilis forbandelse, som ikke ligner noget, jeg har læst om før. Det er godt fundet på, og fungerer rigtig godt ...'

'... Plottet er godt skruet sammen, og ligesom Næslandet selv meget originalt ...'

 '... Oonas kærlighed til familien er det der driver hende, og den måde, hun reagerer på, da hun finder ud af, hvad der skete i Muldnæs, er utroligt godt beskrevet ...'

'... jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg skal i gang med at læse næste bind med det samme. Var man vild med første bind, vil man ikke blive skuffet over andet, end at bogen slutter. Bogen og serien har mine varmeste anbefalinger ...'

 '... Sikke en fortælling! Der er fuld fart over feltet her i tredje bind af serien, og igen leverer forfatteren et veldrejet plot med masser af twists undervejs, som overrasker læseren gang på gang ...'

'... Var man vild med de første bind i serien, vil man bestemt ikke blive skuffet, for bogen er næsten endnu bedre end forgængerne i serien ...'

http://laesehestmedfantasy.blogspot.dk/

 Læsehest med Fantasy, januar 2017

 

Super anmeldelse af 'Brødre af Blodet' i Weekendavisen!

'... Endnu et episk og actionfyldt eventyr fra Eva Egeskjold er kommet til verden. 'Brødre af Blodet' er et rigtig godt sted at starte, hvis du gerne vil i gang med at læse fantasy. Det er nemt at spejle sig i bogens to helte, der må kæmpe for det, de tror på, for at redde deres familier og riget. Teksten er letlæst med mange dramatiske illustrationer til. Hvis du kunne lide Mette Finderups 'Sværdets mester', vil du helt sikkert også synes om 'Brødre af Blodet' ...'

Weekendavisen, 11. november 2016

 

Flot anmeldelse af 'Brødre af Blodet'!

'... Eva Egeskjold har sammen med sin søn og dennes kammerat skrevet en blændende serie til drenge (og eventyrlystne piger)...'

'... det er godt tænkt og sjældent set ...'

'... en hæsblæsende, nytænkende fortælling skrevet med et lavt lix ... oversat til engelsk, så historien kan også bruges i engelskundervisningen ...'

  http://bogoplevelsen.dk/broedre-af-blodet-en-serie-for-drenge-skrevet-af-drenge/ 

 Bogoplevelsen.dk, oktober 2016

 

 

Fem ud af fem stjerner til alle fem bind i 'Brødre af Blodet' serien på Bogrummet! Anmelderne skriver blandt andet:

'... Ville egne sig rigtig godt til projekt i skolen eller som lektielæsning, for det er helt sikkert en serie der kan holde en fanget. Den er velskrevet og spændende.
Det er også en serie man sagtens kan læse som voksen, for selv om den er letlæselig og enkel i sit udtryk så er hele opsætningen bare flot.'

'... Den er flot illustreret, noget man kun kan rose hele serien for. Og serien udvikler sig godt undervejs, med spænding og eventyr.
En serie til større børn, der øver sig i at læse, og som klart kan anbefales herfra. Så læs læs læs! ...'

'... Det er virkelig en velfortalt historie, som man hele tiden glæder sig til at finde ud af mere om ...'

'... Jeg vil til en hver tid anbefale både bogen her alene men også serien, da den ikke kun er god at læse men faktisk også flot at have stående på sin bogreol.
En serie som man ikke skal snyde sig selv for! ...'

http://bogrummetwp.dk/?s=br%C3%B8dre+af+blodet

 

Bogrummet, september 2016

 

Udelukkende positiv lektør på 'Brødre af Blodet'! 

'... En rigtig god og velskrevet fantasyserie ... korte sætninger, dramatiske og forklarende illustrationer ... spændende historie ... lækkert layout ...'
'... En serie som nok skal blive flittigt udlånt. Anbefales til både folke- og skolebiblioteker ...'

 

Lektør, august 2016

 


Rigtig god anmeldelse af Næslandet 1!

'... godt skrevet ...'

'... tydeligt at forfatteren har lagt mange tanker i opbygningen af sin verden ...'

'... Indtil nu har jeg kun læst det første bind, men jeg tænker bestemt at jeg også skal have læst de resterende, for selvom den er skrevet til et Young Adult publikum, så blev jeg også optaget af historien om Oona og Næslandet ...'

http://himmelskibet.dk/anmelderblog/?p=4911

HimmelSkibet - magasinet for fantastik, juli 2016

 


Flotte fem ud af fem stjerner til både Næslandet 1 og 2 på Saxo!

Anmelderen skriver blandt andet:

'... Historien om Oona fra Muldnæs er medrivende og gennemtænkt. Et levende persongalleri og et spændende univers danner rammen om en klassisk fantasyfortælling ...'

'... 2. bog om Næslandet er en rasende spændende fortælling, der er drevet af fantastiske kampscener og en kæmpe udvikling hos bogens hovedperson ...'  

https://www.saxo.com/dk/naeslandet-legenden-om-querqus-skjoldet_eva-egeskjold_haeftet_9788799689101#reviews

https://www.saxo.com/dk/naeslandet-bind-2-vinterkrigens-ofre_eva-egeskjold_haeftet_9788799689118#reviews

www.Saxo.com, juli 2016 

 

 

Første anmeldelse af 'Brothers of Blood', der udkommer d. 12. juli 2016!

Se covers under 'Bøgerne'

'... A storyline that keeps the reader on tenterhooks: two young heroes fighting for their lives in a world at war; castles and corridors, forests and monsters, paintings in blood and deep dark magic. 'Brothers of Blood' is a tour de force in this popular genre; join the brothers on their quest for justice! ...'

Edward and Hanna Broadbridge, june 2016

 


Fem ud af fem stjerner til 'Snedkerens Hemmelighed!


'... 5 kæmpe stjerner, jeg slugte den her bog og elskede den virkelig. Jeg kan slet ikke vente til D.4 bog i serien, det kan kun gå for langsomt. Den tredje bog i serien om Næslandet skuffer bestemt ikke og der er masser af action og eventyr. Eva Egeskjold kommer helt klart op på højde med andre danske eventyrs forfattere som Josefine Ottesen og Lene Kaaberbøl, hvis bøger har en ganske speciel plads i mit boghjerte. Jeg vil 100% anbefale den her serie til alle fantasy bogelskere jeg kender ...'

Review on Goodreads, maj 2016



 
Superflot anmeldelse af Næslandet i Weekendavisen!


KÆMPE TAK til Weekendavisens dygtige anmelder, Emil Blichfeldt, der har anmeldt Næslandet 1+2+3 - sagligt og heldigvis allermest til den gode side;-) Jeg vil glæde mig over, at den største ros går til de sidste to bøger, jeg valgte at udgive selv!
Han skriver blandt andet: 

'... Bogen bliver særligt medrivende, når det begynder at slå gnister mellem Oona og den bestialske prins. Den røg på en uge. I bind tre kommer de episke kampe og kærlighedsdramaet op på den helt store klinge ...' '... det går stærkt, når denne episke fantasy sætter alle sejl til, så action, forelskelse og en fantastisk verden går op i en højere enhed. Bind tre læste jeg på en dag. Jeg vil have bind fire nu! ...'

Emil Blichfeldt, Weekendavisen, maj 2016


Fem ud af fem stjerner til 'Vinterkrigens Ofre'!

 

'... This book was amazing! I loved it, couldn't let it down ...'

https://www.goodreads.com/book/show/27655516-vinterkrigens-ofre

Review on Goodreads, maj 2016 

 

 

Fire ud af fem stjerner til 'Næslandet 3 - Snedkerens Hemmelighed'

 

'... Efter at have læst SNEDKERENS HEMMELIGHED er jeg bare slet ikke klar til, at det hele skal slutte i næste bog. Jeg er splittet mellem at længes efter næste bog og være helt ked af, at der ikke kommer flere. Jeg er overhovedet ikke klar til at give slip på Næslandet, Oona, Sigmon og alle de andre. I'm not ready!...' '... Nu er vi efterhånden nået så langt i serien, og der er sket så meget med plottet, at jeg skal passe på med, hvad jeg siger for ikke at komme til at spoile. Men åh wauw altså, hvor var den her bog intens! Der sker så meget, og det er så nervepirrende, og jeg sad hændervridende og neglebidende gennem det meste af bogen...' '... Noget af det allerbedste ved den her serie er, at historien både er nervepirrende spændende og meget langsom. Med langsom mener jeg, at når man læser bogen føles det, som om man forsvinder ind i den i evigheder. Det er samme følelse jeg får, når jeg læser Harry Potter, at jeg har levet et helt år på Hogwarts efter at have vendt den sidste side. Det er den der følelse af, at man virkelig kommer til at kende personerne ...'

'... SNEDKERENS HEMMELIGHED var helt klart den bedste bog i serien. Den var simpelthen så spændende, medrivende og fængende, og jeg kunne læse flere hundrede sider ad gangen og glemme alt om tid og sted. Jeg er stadig ikke helt fan af Radixfolket, men jeg er til gengæld fan af alt andet, den her serie har at byde på. Jeg er faktisk helt ked af, at det slutter med bog 4, for jeg er ikke klar til at give slip på Næslandet endnu ...'

Anmeldelse på Sus' Bog Blog, marts 2016

 

 

Fire ud af fem stjerner til 'Vinterkrigens Ofre'!

 

'... Mand hvor var det nervepirrende! På den allerbedste måde! ...'

https://www.goodreads.com/book/show/27655516-vinterkrigens-ofre

Review on Goodreads, februar 2016

 

 

Fire ud af fem stjerner til 'Næslandet 2 - Vinterkrigens Ofre'

 

'... Den første bog var god, men denne her? Wauw altså! Jeg føler jeg har været på et livslangt eventyr med Oona ...' '... Den var   svær at slippe. Og den var virkelig, virkelig god!...' '... I den her bog bondede jeg virkelig med Oona, og gennem bogen følte jeg at jeg var hende. Oona er så sej!...' '... Der skete så meget med alting, og selvom bogen var lang, var jeg ked af at den var slut. Jeg ville ikke have den skulle slutte! Og det er virkelig en god ting! Jeg er vild med Næslandets univers, og alle de små detaljer. Sådan noget som Ovisulve, som faktisk bogstaveligt talt er ulve i fåreklæder? Ej men hvor er det fedt altså!...'

'... VINTERKRIGENS OFRE var så meget bedre end sin forgænger. Bog et var god, men den her var episk. Det var en fantastisk rejse sammen med Oona gennem Næslandets magi og mangfoldighed, og jeg elskede hvert øjeblik af det ...'

Anmeldelse på Sus' Bog Blog, februar 2016

 

 

Tre ud af fem stjerner til 'Næslandet 1 - Legenden om Querqus Skjoldet'


'... det er faktisk et ret genialt univers, vi får præsenteret. Det bygger meget på gamle myter, legender og ammestuehistorier. For eksempel er mosekoner virkelige, hvilket jeg synes var helt fantastisk! Jeg var vild med det her anderledes fantasyunivers med mystiske væsner omgivet af rygter og mystik. Så fedt! ...'

Anmeldelse på Sus' Bog Blog, februar 2016

 


Fem ud af fem stjerner til 'Næslandet 3 - Snedkerens Hemmelighed'!

'... Uh, der sker så meget i denne bog. den er spændende og lidt uhyggelig. Man bliver suget ind i det magiske univers endnu en gang, og historien får vinger, når man læser, da man ikke skal bruge ret meget fantasi for at forestille sig, hvordan omgivelserne i Oonas univers ser ud ...' Det er en historie under udvikling, og det eneste, jeg kan sammenligne lidt med, er Harry Potter. Der starter man også med at følge hovedpersonen som barn og så udviklingen opad, efterhånden som han bliver ældre. Så der er rigtig meget potentiale til en serie, der senere kan filmatiseres ...'

'... Har du endnu ikke læst Næslandet serien, så kan jeg kun sige, at du må se og komme igang! ...'

 

Anmeldelse på Bogrummet.dk, januar 2016

 

 

Fire ud af fem stjerner for 'Næslandet 1'!

'... Danish book by the new author Eva Egeskjold. This is a new fantasy trilogy (tetralogy, red.) and this first book was really good, I would compare this to the work of two other great Danish authors that are amazing, Josefine Ottesen and Lene Kaaberbøl though it's not quite the same level but it's getting there and I'm looking forward to reading the next two (three, red.) in this series, especially after the cliffhanger ending. The story is well written and I liked the heroin and other caracters a lot ...'

                                        Anmeldelse på Goodreads, september 2015

 

 

Fem ud af fem stjerner til både 'Næslandet 1 og 2!

 

'... Det er første bog i serien om Næslandet, og den er virkelig spændende. Barsk og lige på med mange kampe, blod, krig og ofre. Eventyr og magi ...'

'... Utrolig fangende. Glæder mig personligt til at læse næste bog i serien ...'

- og om Næslandet 2:

'... Vi er midt i en hæsblæsende krig, der er kampe på alle sider, venner såvel som fjender dør ...'

'... Er du ikke stødt på Næslandet før, så kan jeg kun give mine varmeste anbefalinger om at komme igang med at lære dette land at kende ...'

Anmeldelse på Bogrummet.dk, maj og juni 2015

 


Ti ud af ti stjerner til 'Vinterkrigens Ofre' i alle kategorier!


'... ADVARSEL! Denne er endnu bedre en den første bog i serien og man bliver fanget af historien og desperat efter det tredje og sidste bind der først udkommer i 2015! Sig ikke at jeg ikke har advaret dig!'

'Første bog i serien var god, denne er fantastisk! Jeg er så begejstret for denne fortsættelse og MÅ bare have slutningen. Nu! 
Handlingen i denne bog holder en konstant spænding. Hver gang et problem er løst dukker to nye op, mange af nøglepunkterne i historien opnås, og man kan bare ikke få nok. Denne bog kan varmt anbefales, man bør dog have læste første bind først, for at få mest muligt ud af historien. Historien er som den første bog velkomponeret og gennemtænkt. Et mesterværk, vil jeg ligefremt kalde dem. Den skal læses igen! (og det er noget jeg ellers sjældent gør!) ...'

Anmeldelse på Bookeater, august 2014

http://www.bookeater.dk/vbforum/fantasy/17957-legenden-om-querqus-skjoldet.html

http://www.bookeater.dk/vbforum/fantasy/17958-vinterkrigens-ofre.html

 

Fremragende lektør for 'Næslandet 2 - Vinterkrigens ofre'! 


Ikke ét eneste negativt ord i vurderingen af andet bind!

Lektøren udtaler blandt andet:

 

'... en flot fortsættelse ...'
'... en imponerende debut ...'
'... skildret meget overbevisende ...'
'... uhyre velskrevet og fængslende ...'
'... et godt beskrevet eventyrunivers ...'

Uddrag fra Lektør på 'Vinterkrigens ofre', juli 2014

 

 

'... En spændende fantasy fortælling om Næslandet, Legenden om Querqus Skjoldet. Den fjortenårige Oona er hovedpersonen i bogen og ifølge en gammel profeti er hun den udvalgte, som skal frelse folket i Næslandet fra dets ærkefjender Radixfolket. 

Vi følger Oona på en lang og farefuld rejse. Jeg synes, der er en god og levende beskrivelse de mange mærkelige og anderledes folk og steder Oona besøger ...'

 Anmeldelse, 'Palles Gavebod', januar 2013


 

'... Historien er flot kreeret - stort og flot slået op, som man siger i strikning og bagning. Sproget er flot og tæt, og man kan tydeligt mærke, at der er arbejdet med det ...'

 

'... På Næslandets hjemmeside fortæller Eva Egeskjold, at hendes Næsland er stærkt inspireret af Nationalpark Mols Bjerge på Djursland, og det er imponerende, kreativt og flot, at et landskab kan generere en så storslået fantasi, som tilfældet er i Eva Egeskjolds roman ...'

 

'... Det er - som nævnt ovenfor - en 'regel' i den fantastiske litteratur, at et barn/ungt menneske skal gå så grueligt meget igennem, for at samfundet - verden - kan gå videre. Er det budskabet? Og har det den relation til virkeligheden, at vi - de såkaldt voksne/ældre - også er afhængige af, at unge mennesker vil gå vejen for os, så samfundet - verden - kan gå videre? Det må læseren pænt vente med at få Eva Egeskjolds svar på i de næste to bind af den flotte fortælling om Næslandet. - Jeg er på! ...'

Uddrag fra anmeldelsen af 'Legenden om Querqus Skjoldet, februar 2012

Af Bent Rasmussen, redaktør ved fagbladet 'Skolebiblioteket' 

 

 

'... Bogen er veldisponeret, og sproget er alsidigt og velformuleret ...'

 

'... Forfatteren har en god forståelse for genren, og har skrevet første bind af et tilsyneladende ambitiøst fantasyværk med flere af genrens klassiske elementer ...'

 

'... En lovende start på en fantasytrilogi ...'

 

'... Plottet er tilfredsstillende, og det forventede inventar fra det gængse fantasyunivers er til stede. Jeg er spændt på at se, hvordan værket udvikler sig ...'

Uddrag fra Lektørudtalelse til 'Legenden om Querqus Skjoldet', 2012

 

'... Jeg hørte om 'Næslandet' fra en kollega, som havde læst den, bl.a. fordi hun havde hørt at landskabet i bogen er inspireret af Mols Bjerge, som er en del af mit daglige nærområde.

Jeg har læst en del fantasybøger og var spændt på, hvad der efterhånden kunne opfindes af nye fantasivæsner, men blev ikke skuffet. Eva Egeskjold har opfundet mange nye væsner, som alligevel virker lidt bekendte. Jeg kan bl.a. nævne Radixfolket, som får mig til at drage paralleller til de 9 Nazgul i Ringenes Herre, og Lysfolket til elverne i samme bog. Derimod er Havsvæverne noget nyt og også Madam Myrica.

Handlingen er spændende og alligevel velkendt med en heltinde, der i starten ikke ved ret meget om verden omkring sig og sine egne evner, men som med hjælp fra andre må kæmpe for at redde den verden, hun er en del af. Eva Egeskjold har formået at lave et nyt univers, som jeg glæder mig til at læse mere om i de kommende bøger ...'

'Lise Fornitz, en læseranmeldelse', 2012

 

 

'... Varm anbefaling: Næslandet er en gådefuld fortælling, der foregår i et originalt, sansemættet univers. Romanen er fuld af nyopfundne magiske væsener, der på overraskende vis gør det utrolige muligt.

En rigtig stor læseoplevelse; jeg glæder mig til fortsættelsen ...'

     'Karen Filskov, en læseranmeldelse', 2012

     

  

'... Jeg har ikke læst bogen færdig, men så snart jeg gik i gang, kunne jeg ikke lægge den fra mig! Den kan nemt anbefales! :) ...'

Læseranmeldelse fra Gucca, februar 2012 


Nyheder og info

 

Til boghandlere: Alle titler distribueres via Bogportalen med fuld returret

 

Kalender 2017


31. maj, dommer i Syddjursmesterskab i oplæsning.

 

16. - 17. september, Esbjerg Fantasyfestival.

http://fantasyfestival.esbjergkommune.dk/

NÆSLANDET 4 - ASAPHS RIGE, UDKOMMER LØRDAG D. 16. SEPTEMBER.

  

23. september, bogsignering i anledning af udgivelse af Næslandet 4 - Asaphs Rige, hos Salling på Strøget i Aarhus kl. 12-15.

 

20. - 21. oktober, Herlufsholm Fantasy Bogmesse.

Jeg bliver interviewet fredag d. 20. kl. 13 - 13.30 af Steffen Larsen, anmelder på Politiken.

Programmet er tilgængeligt på:

www.facebook.com/FantasyBogmesse/

http://fantasybogmesse.dk/

 

10. - 12. november, Bogforum i København. 

Kom og mød mig på forlaget Andersen & Vigs stand alle dage.

Der er signering på følgende tidspunkter:

Fredag kl. 12

Lørdag kl. 13

Søndag kl. 14

http://www.bogforum.dk/da-DK/Bogforum.aspx

 

 

Følg med på Facebook.

  Vignet - Næslandet - klar kopi.jpg

Diverse

 


Tak til Weta Cave, Weta Workshop, Wellington, New Zealand for at have taget Brothers of Blood ind i deres sortiment.

http://wetaworkshop.com/visit-us/the-weta-cave/ 

 

weta2.jpg

 

 

Brothers of Blood er kommet på bibliotek i Tyskland! Nærmere betegnet på den Internationale skole i Hamburg! Stor tak til bibliotekarerne dernede for at tro på dem og tage dem ind;-)

oktober 2016 

 

 

BRØDRE AF BLODET OG BROTHERS OF BLOOD UDKOMMER D. 12. JULI 2016!

Se mere om den gennemillustrerede og letlæste fantasyserie på forlagets hjemmeside: 

http://www.andersen-vig.dk/

 

 

HERLUFSHOLM  FANTASY  BOGMESSE 2016

Forlaget Andersen & Vig deltager med en stand begge dage, fredag d. 21. oktober - lørdag d. 22. oktober. 

Jeg er inviteret til at deltage i et interview i løbet af festivalen.

Nærmere program følger, så snart det er tilgængeligt!

http://fantasybogmesse.dk/

 

 

PROGRAM FOR ESBJERG FANTASYFESTIVAL 2016

Så er programmet lagt ud! Vi ses i Esbjerg til september;.)

http://fantasyfestival.esbjergkommune.dk/program.aspx

 

 

ESBJERG FANTASYFESTIVAL 2016

Også i år deltager forlaget med en stand på Fantasyfestivalen i Esbjerg, 16. - 18. september 2016.

Jeg er blevet inviteret til at komme på scenen og fortælle om 'Næslandet', og det glæder jeg mig rigtig meget til!

Efterfølgende vil der være bogsignering;-)

Vi ses i Esbjerg!

https://www.esbjergbibliotek.dk/nyheder/kort-nyt/fantasyfestival-2016-afsloerer-trudi-canavan

 

 

NÆSLANDET 3 - SNEDKERENS HEMMELIGHED, UDKOMMER  D. 14. DECEMBER 2015

I den anledning afholder jeg bogsignering følgende dage og steder;-)

Tirsdag d. 15.12. hos Kristian F. Møller, Store Torv 5 i Aarhus kl. 16-17

Torsdag d. 17.12. hos Salling på Strøget i Aarhus fra kl. 16-?

Fredag d. 18.12. hos Kvickly, Østerallé 16  i Ebeltoft kl. 14-18

 

 

FANTASYFESTIVAL 2015

https://www.facebook.com/fantasyfestivalesbjerg

D. 7.-8. marts 2015 deltager Forlaget Andersen & Vig med en stand på Fantasyfestivalen i Esbjerg.  Jeg vil være til stede det meste af tiden, så kom og få en snak, få din bog signeret eller tag en gratis læseprøve med hjem.

Eller hvad med at deltage i vores konkurrence, hvor gevinsten er første bind af 'Næslandet'?

Vi ses i Esbjerg!

 

 

BRØDRE AF BLODET - NY LETLÆST SERIE UNDERVEJS!

 

Illu side 41 bog 1 

En ny fantasyserie - primært for drenge - er undervejs. Den forventes at udkomme i løbet af 2016. Serien hedder 'Brødre af Blodet' og er på i alt fem bind. 

Den bliver illustreret af den dygtige tegner Iona Brinch. Se mere på:

http://ionabrinchgallery.blogspot.dk/

 

Serien er inspireret af venskabet mellem min egen søn Bjarke og hans gode ven Laust.

Drengene har hver sin hovedrolle i fortællingen, og de fremstår med deres egne navne. De bliver illustreret så naturtro som muligt.

Ligeledes har de begge taget del i udarbejdelsen af manuskriptet.

Nærmere information følger vedrørende udgivelsestidspunktet.

 


DER UDKOM TO BØGER I JUNI 2014

Andet bind - 'Næslandet - Vinterkrigens Ofre', udkom tirsdag d.  10. juni 2014 på forlaget Andersen & Vig.

Samme dag udkom anden udgave af første bind - 'Næslandet - Legenden om Querqus Skjoldet'.

 

 

FOREDRAG

Jeg holder foredrag på Hadsten Højskole for skolens elever tirsdag d. 28. oktober 2014 fra kl. 11- ca. 12.15.

 

 

SAXO PUBLISH AFHOLDER SOMMERSKOLE

I uge 32 2014 afholder Saxo for første gang sommerskole for håbefulde, unge forfatterspirer i landets fem største byer - Saxo Forfatterspirerklub.

Jeg er blevet spurgt, om jeg har lyst til at forestå undervisningen i Aarhus, og det har jeg naturligvis takket ja til. Kurset henvender sig til de 11-18 årige, som elsker at skrive og som gerne vil udvikle sig til at blive endnu bedre.

Såfremt kurset bliver en succes, er det planen, at det skal fortsætte én gang om ugen i efteråret.

Undervisningen foregår på Hasle Bibliotek.

Så snart jeg får mere info, vil det fremgå her.

Se mere på: forfatterspirerne.dk

 

 

MØD FORFATTEREN   

Lørdag d. 28. juni 2014 er jeg at finde hos Arnold Busck, Købmagergade 49, 1150 København K.

Det foregår fra kl. 12-15. Kom og få en snak, snup en gratis læseprøve med hjem, eller køb bøgerne og få dem signeret!

 

 

BOGRECEPTION

Forlaget afholder bogreception, fredag d. 20.  juni 2014 hos Trangbæk Bøger og Papir fra kl.16-18.

Kom og få en snak, få din bog signeret eller tag en gratis læseprøve med hjem.  Der vil være lidt godt til ganen fra Café Laurits, som ligger i forlængelse af boghandlen!

Jeg glæder mig til at se jer!

 

  

LODTRÆKNING

Følg med og deltag i lodtrækningen om et signeret eksemplar af ´Næslandet - Legenden om Querqus Skjoldet´på Sven Damgaard Ørnstrups blog. Lodtrækningen kører frem til d. 31. januar 2013!

Se desuden Svens anmeldelse af bogen samme sted.

www.fantasyboger.com

 

 

HERLUFSHOLM FANTASYMESSE

Jeg deltager i Herlufsholm Fantasymesse og læser op om lørdagen! Vel mødt!

http://fantasybogmesse.dk/program/

 

 

BARDATRÆF VED KALØ SLOTSRUIN 2012

Jeg læser op fra Næslandet 1.

https://www.flickr.com//photos/80799254@N02/show/

 

 

BØRNENES BOGDAG 2012

Så er programmet for Vild med Ord Festivalen 2012 i Aarhus Ridehus tilgængeligt!

Jeg holder oplæg om 'Næslandet' fra kl. 13.25 - 13.55.

Vi ses i Ridehuset i slutningen af Aarhus Festuge!

 

 

TV-UDSENDELSE 2012

Udsendelsen 'På Tomandshånd', hvor jeg fortæller om 'Næslandet' til Signe Ryge, kan stadig ses på TV2 Fyns hjemmeside. 

http://www.tv2fyn.dk/video?video_id=49922&autoplay=1

 

 

 

Alter Ego4, kopi 2.jpg

 

http://www.youtube.com/watch?v=oeSlt0xxHWo